|
Mange moderne mennesker oplever at være afhængige af noget i deres liv, som de ikke bryder sig om. Det kan være alt fra kaffe over rødvin til heroin, eller det kan være film, spil, mad, netdating, sex eller bekræftelse. Når du lader ydre ting styre, er det måske, fordi der er sket en behovsforskydning i dig på et tidligere tidspunkt. Du har måske haft brug for at få opfyldt dine egne behov, men har oplevet ikke at få dem opfyldt. Det er ofte forbundet med ubehagelige følelser af afvisning. For ikke at mærke disse ubehagelige følelser har du måske forsøgt at dulme dem med andre midler som for eksempel stimulanser.
Usund afhængighed er, når afhængigheden styrer dit liv, og du higer efter det, du er afhængig af, selv om du ved, det ikke er godt for dig. Måske har du lyst til at ændre det, men har opdaget, at det ikke er nemt, for det er, som om du er delt i to en der gerne vil og en, der ikke kan.
Et afhængighedsmønster er en gentagelse af noget genkendeligt, og det foregår uden, du mærker, om det er godt for dig. Genkendelsen føles tryg, men er i virkeligheden en kompensation for det, du virkelig trænger til for at kunne udvikle dig sundt.
I terapien vil du opdage og få forbindelse til dine egentlige behov, og du vil begynde en udviklingsproces, som kan ændre dine gamle mønstre. Du kan med tiden opfatte dig selv som mere hel og kan kunne gå efter at få dine primære behov opfyldt frem for dine sekundære.
|
|
Nøglebegreber:
Kroppsykoterapi
Gestaltterapi
Grounding
Kontakt
Gruppeproces
Par- og relationsterapi
Seksualitet
Psykodrama
Kreativitet
Sorg og krise
Afhængighed
Klik på de enkelte nøglebegreber for at læse nærmere om dem
Gå tilbage til Generelt om uddannelsen
|