Basisuddannelsen


DIPUs 1 årige basisuddannelse 2010-2011

Kom godt i gang med din udvikling. På basisuddannelsen arbejder du intensivt med dig selv og du får et indblik i det terapeutiske rum.

Består af seks kurser a fire døgns varighed

Fokus er på dig og din udvikling

Terapiformen er nænsom, respekterende og kærlig, og vedholdende og insisterende

Metoden er gruppeproces, øvelser, samtale, individuel terapi i gruppen og kroparbejde

Kurset er adgangsgivende til overbygningsudannelsen på DIPU eller tilsvarende institut.


Giv dig selv en oplevelsesrejse

Vores 1-årige basisuddannelse henvender sig til mennesker, der ønsker personlig udvikling. Du skal derfor have lyst til at lære dit forhold til dig selv, dine nære og til verden at kende. Du skal være villig til at kigge på dele af din personlighed, som du af en eller anden grund ikke er i kontakt med.

De fleste af os havner i situationer, hvor vi reagerer på en uhensigtsmæssig måde. Nogle gange føler vi ikke, vi får nok ud af livet hverken arbejdsmæssigt eller i relationer til andre. Med en grundlæggende respekt for dig og hver enkelt deltager på kurset vil vi støtte jer i at gå på opdagelse i jeres eget unikke univers og få kontakt med fortrængte følelser og fortællinger. Det kan blive til en spændende og livgivende opdagelsesrejse, hvor indsigterne træder frem som brikkerne i et puslespil. Det giver energi til flow og forandring i dit liv.

På basisuddannelsen tager vi udgangspunkt i de problemstillinger og spørgsmål, som du og de andre deltagerne kommer med, og vi arbejder med begreber som kontakt, grænser, behov, ressourcer, facader og forsvar.

Vi vil hele tiden have fokus på, at den nødvendige tryghed er til stede, og vi vil jævnligt fokusere på, hvordan I fungerer sammen i gruppen.

Vores mål er, at du opnår et bedre samspil mellem krop og psyke, en større ro og indre harmoni og udvikler evnen til at fungere optimalt i relationer til andre og dig selv. Derigennem vil du blive i stand til på en gang at være i kontakt med både dig selv og omverdenen og hvile i den tilstand.


Sådan foregår det

Kurset vil bestå af en blanding af kropsøvelser og strukturerede øvelser i to-tre personers grupper samt individuelt arbejde. Det giver dig en oplevelse af din egen reaktion i en bestemt sammenhæng. Vi benytter os af forskellige psykoterapeutiske metoder som for eksempel samtale, kropterapi, gestaltterapi, eventyr, fantasirejser, psykodrama, stemme, lyd, musik, dans og kunstterapi.



Praktiske Oplysninger

Kursussted

I sæsonen 2010-2011 bliver kurserne holdt på kursusstedet
Christinelund, der ligger i Præstø på Sjælland. Kursusstedet kan nemt nås med offentlig transport.

Christinelund
Christinelundsvej 36, 4720  Præstø
Tlf: 24 61 19 05

Pris

Prisen er 28.800 kroner som betales som depositum på 2.000 kr. og i to rater á 13.400 kr. henholdsvis 1. september 2010 og 1. januar 2011. Beløbet indbetales til DIPU's konto reg.nr. 9060 kontonr. 4572110252 (Spar Nord Bank). Prisen er ekskl. kost og logi som afregnes med kursusstedet, ca. 2.800 kr. pr gang.

Tilmeldingsfrist er 1. august 2010.


Benyt ansøgningsskema (email-form).

Benyt ansøgningsskema (word-doc).


Undervisningsdatoer:

2010

29. september - 3.
oktober: Christinelund

10.-14. november: Christinelund

2011

5.-9. januar:
Christinelund

9.-13. marts:
Christinelund

6.-10. april:
Christinelund

25.-29. maj:
Christinelund


Kurserne afholdes fra onsdag aften kl. 19 til søndag middag kl. 12.


Christinelund
Christinelundsvej 36, 4720  Præstø
Tlf: 24 61 19 05





DIPU - DANSK INSTITUT FOR PSYKOTERAPI OG UDDANNELSE
Vesterbro 51, 1., 9000 Aalborg, Tlf. 98 12 70 51,
Email:
Kroghsgade 1, 1 tv., 2100 København Ø,
Tlf. 22 38 46 41 - 21 75 66 68, Email:



Medlemmer af Psykoterapeut Foreningen
Søg på DIPUS' sider - klik her!