PROGRAM


Gestaltterapi

En gestalt er et mønster – en sammensætning af følelser, du handler ud fra i forskellige sammenhænge. Ifølge gestaltterapien vil tidligere uafsluttede følelser træde i forgrunden i følelsesmæssigt svære situationer. I sådanne situationer vil du handle ud fra interesser og behov i lyset af det, som er sket tidligere i dit liv. Ligesom en tegning kan være uafsluttet, kan en situation også være det. En sorg, der er blevet fornægtet, et vredesudbrud, der er blevet stoppet – en glæde, der ikke fik plads – det kan alt sammen være noget, som styrer dit liv. Følelser eller forhold, som ikke er blevet gjort færdige, kan forhindre, at din adfærd, tankemønstre og følelser er situationsbestemte, og at de i stedet er styret af de tidligere uafsluttede situationer.

På uddannelsen vil der blive undervist og trænet i brugen af gestaltmetoder som for eksempel kontakt, opmærksomhed, at være i nu'et, stolearbejde, drømme og de vigtigste modstande, som er:

Projektioner ("At kaste ud"), Tanker, følelser, handletendenser etc. som tilskrives omverdenen uden opmærksomhed på, at de tilhører én selv.

Introjektioner ("At kaste noget ind"), Et "noget", tanke, følelse, handling etc., der er" taget ind" i organismen, men ikke gjort til en ægte bestanddel af én selv.

Retroflektion ("At vende mod sig selv"), At holde tilbage eller vende de tanker, følelser og handlinger mod sig selv, der egentlig er udadrettede mod omverdenen.

Konfluens ("At smelte sammen"), Stiltiende overenskomst, om ikke at være uenige.

Nøglebegreber:

Kroppsykoterapi
Gestaltterapi
Grounding
Kontakt
Gruppeproces
Par- og relationsterapi
Seksualitet
Psykodrama
Kreativitet
Sorg og krise
Afhængighed

Klik på de enkelte nøglebegreber for at læse nærmere om dem


Gå tilbage til Generelt om uddannelsen




Medlemmer af Psykoterapeut Foreningen
Søg på DIPUS' sider - klik her!