|
Uddannelsen er 4-årig og tages i to dele. Først et 1-årigt basisår, derefter en 3-årig overbygningsuddannelse.
Uddannelsen giver dig en bred indsigt i psykoterapiens verden og giver dig alle de metoder og den viden, du behøver for selv at blive en veluddannet terapeut.
Uddannelsen indeholder følgende:
Kurser: Seks årlige kurser á 4 døgn.
Egenterapi: Du skal have individuel terapi hos en af instituttets terapeuter eller hos en, som vi godkender. Minimum 16 timer om året.
Studiegrupper: Du deltager i en studiegruppe, hvor formålet er, at I støtter hinanden i jeres personlige og faglige udvikling.
Supervision: Du vil løbende modtage supervision, så du kan udvikle dine personlige og faglige ressourcer optimalt.
Logbog: Her skriver du om dine terapeutiske oplevelser, og de refleksioner du gør dig om oplevelserne. Vi sætter refleksionerne ind i en faglig ramme på uddannelsen.
Teori: I uddannelsen indgår obligatorisk litteratur, som du kan læse enten som selvstudium eller i en af studiegrupperne.
|
|
Uddannelsens formål
Formålet med uddannelsen er at skabe empatiske, nærværende og kontaktfulde terapeuter. Det sker i uddannelsen ved, at vi hjælper dig til at udvikle dine egne ressourcer. Ressourcer du kan bruge både i dit eget private liv og som terapeut.
Delformål:
At du bliver i stand til at forstå og aktivt arbejde med psykoterapeutiske teorier og metoder, du tilegner dig under uddannelsen.
At du finder indre ro i dig selv.
At du lærer dine egne behov at kende.
At du bliver groundet og dermed i stand til at være i din krop, i nuet og i realiteterne.
At du bliver bedre til at sige til og fra i overensstemmelse med den du er.
At du bliver i stand til at formulere, fremme og forfølge dine mål - såvel privat som erhvervsmæssigt.
At du udvikler dine lederevner.
At du træner dig i at være i fuld kontakt med et andet menneske uden, at du mister kontakten til dig selv.
At du finder din rette hylde og din identitet som menneske og terapeut.
1) DIPUs Psykoterapeutuddannelse
2) Studieplan
3) Generelt om Psykoterapeutuddannelsen
4) Praktiske oplysninger om Psykoterapeutuddannelsen
Print alt om Psykoterapeutuddannelsen
|